Succesfuld implementering af exoskeletter
At implementere exoskeletter handler ikke kun om teknologi – det handler om mennesker. Når exoskeletter introduceres på arbejdspladsen, er det vigtigt at forstå, at deres effektivitet afhænger af en grundig planlægning, medarbejderinvolvering og løbende evaluering. Med den rette tilgang kan exoskeletter ikke kun reducere arbejdsrelaterede skader, men også forbedre arbejdsmiljøet og øge trivsel.
Hvorfor en struktureret implementering er afgørende
Exoskeletter er langt mere end blot værktøj – de repræsenterer en ændring i måden, vi arbejder på. Uden en struktureret implementering kan man risikere, at medarbejdere mister interessen, eller at potentialet ikke udnyttes fuldt ud.
Forståelsen af medarbejdernes oplevelser gennem Dunning-Kruger-effekten viser, hvordan brugen af ny teknologi kan udvikle sig over tid. Dette gælder ikke kun exoskeletter, men er især vigtig her, da de er kropsbårne.
- Nyhedsværdi: ”Wau det er godt”. Begejstringen er stor i starten, og kurven går op.
- Nyhedsværdien falder: Det er ikke nyt længere, så effekten føles mindre.
- Tilvænningsperiode: Man føler det kan være lige meget, og man “glemmer” at bruge det
- Kompetenceudvikling: Med træning begynder kompetencen at virke og man er tryg ved det.
- Langsigtet effekt: Teknologien bliver en naturlig del af arbejdet, og man opdager, hvilken indvirkning det har, også i fritiden.
Når man dertil, kommer det ikke af igen, og exoskeletter bliver en integreret del af dagligdagen og skaber vedvarende værdi.
Sådan implementeres exoskeletter med succes
Selvom det ikke kræver avanceret teknologi at implementere exoskeletter, kræver det en målrettet indsats og de rette retningslinjer for at opnå den fulde effekt.
Forestil dig en lagerarbejder, der dagligt løfter tunge kasser, eller en montør, der arbejder over skulderhøjde i timevis. For dem kan exoskeletter være en løsning, der reducerer den fysiske belastning og giver en mere komfortabel arbejdsdag. Men for at exoskeletter bliver en succes, skal processen planlægges nøje, og både medarbejdere og ledelse skal være involveret.
Ergonomiske skader er blandt de mest udbredte arbejdsskader i dag. Over 30 % af de arbejdsskader, der fører til fravær, skyldes belastninger, der kunne være forebygget.
Exoskeletter tilbyder en løsning, der støtter kroppen ved at forbedre kropsholdningen og reducere belastningen på muskler og led. Men exoskeletter skal forstås som et supplement til andre forebyggende foranstaltninger, ikke som en erstatning.
Vigtige overvejelser om exoskeletter
- Exoskeletter er ikke en løsning til alle
Hvert exoskelet er udviklet til at løse en specifik ergonomisk udfordring. Derfor skal opgaver vurderes individuelt, før man vælger det rette exoskelet.
- Exoskeletter erstatter ikke andre forebyggende foranstaltninger
Exoskeletter fungerer som personlige værnemidler, der kan afhjælpe belastning, men de fjerner ikke de grundlæggende ergonomiske risikofaktorer. Derfor bør de anvendes som en del af en større indsats for at skabe et sundt arbejdsmiljø. - Exoskeletter er ikke til at arbejde mere, men til at arbejde mere sikkert
Formålet er ikke, at medarbejdere skal arbejde hårdere, løfte tungere eller tage større risici. Målet er at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere kan udføre deres daglige opgaver uden smerter og risiko for skader. - Brugen af exoskeletter skal være frivillig
Medarbejdere skal selv ønske at bruge exoskeletter, og deres feedback skal inddrages løbende. Erfaring viser, at frivillighed øger accepten og sikrer en mere effektiv implementering. Desuden bør kun medarbejdere uden fysiske begrænsninger anvende exoskeletter.
Hvordan implementerer man exoskeletter med succes?
Når man tager alle disse overvejelser i betragtning, er en nøje planlagt proces afgørende. En succesfuld implementering starter med at identificere, hvor exoskeletter kan gøre den største forskel, og slutter med at sikre, at medarbejderne føler sig trygge og komfortable med at bruge dem. Med en systematisk tilgang kan exoskeletter blive en værdifuld investering, der forbedrer både arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel.
Tre faser til implementering af exoskeletter
Fase 1: Behovsanalyse
Fase 2: Test af exoskeletter
Fase 3: Implementering
Fase 1: Behovsanalyse
Målet med den første fase er at finde ud af, om udfordringen kan minimeres eller elimineres. Det bør altid forsøges at undgå eller eliminere ergonomiske risici. Hvis ikke dette er muligt, kan en sidste udvej være brug af personlige hjælpemidler såsom exoskeletter.
Exoskeletter er ikke en hurtig løsning, men et værdifuldt supplement til en bredere indsats for at forbedre ergonomien. Ved at vurdere og prioritere andre muligheder først, sikrer virksomheden, at exoskeletter anvendes der, hvor de gør størst gavn. Dette helhedsorienterede perspektiv sikrer en mere effektiv tilgang til at skabe bedre arbejdsforhold.
Et eksempel kan være en produktionshal, hvor arbejdsopgaverne kræver gentagne bøjninger. Her bør virksomheden først undersøge, om ændringer i arbejdsgangene, som bedre værktøjer eller justeringer i arbejdspladsens indretning, kan reducere belastningen. Hvis ergonomiske risici stadig ikke kan fjernes helt, kan exoskeletter komme i spil som en sidste udvej.
Fase 2: Test af exoskeletter
Identificér opgaverne
For at finde ud af, om et exoskelet kan være med til at gøre en forskel for din virksomhed og dine medarbejdere, er første skridt at identificere de opgaver, hvor belastningen er størst. Dette kan gøres gennem en forudgående test, som udføres i et laboratoriemiljø ved hjælp af spørgeskemaer og objektive teknikker som elektromyografi (EMG).
Selvom laboratorietest kan give værdifulde data, kan det øge omkostningerne ved implementering drastisk. Derfor anbefaler vi en pilottest, der giver et realistisk billede af exoskelettets effekt. En måde at gøre dette på, er at indsamle subjektive og objektive data med og uden exoskelettet for hver opgave. Ved at sammenligne data med og uden exoskelettet kan virksomheden vurdere, om løsningen er en reel hjælp.
Er du i tvivl om en given opgave har risiko for overbelastning, har vi forskellige muligheder for udarbejdelse af en rapport, baseret på spørgeskema og videomateriale. Du kan selv udføre testen eller lade os gøre det. Se mere her: Pre-screen
Hvis exoskeletter er en potentiel løsning for en arbejdsopgave, bør hver operationel opgave, der kan forbedres, være klart defineret med hensyn til involverede dele af kroppen, der er påvirket, antallet af gentagelser og cyklustider, belastningsvægt, opgavens varighed, pauser, samt arbejdsmiljøets karakteristika. Denne analyse bør udføres for hver opgave, fordi exoskeletter ikke er en universel løsning på ergonomiske risici, et exoskelet til én opgave, kan være utilstrækkeligt til en anden.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os på 81 400 444 eller mail@scanexo.com.
Få feedback fra medarbejderne
For at sikre succes skal medarbejderne inddrages. Det er dem, der skal have exoskelettet på, og som mærker den positive effekte. Derfor er medarbejdernes accept og feedback vigtig. Her bør arbejderne modtage detaljerede instruktioner om, hvordan man bruger og justerer exoskeletterne, og passende træning for at undgå misforståelser om deres brug.
Det er desuden vigtigt, at medarbejderne har tid til at vænne sig til udstyret. I de fleste tilfælde har arbejdere brug for mindst 2-3 uger for at vænne sig til exoskelettet, men de bør ikke begynde at bruge exoskelet i hele arbejdsskiftet fra starten. Det anbefales, at arbejdere gradvist inkorporerer exoskeletter, startende for eksempel med 30 minutter og øger den daglige brug, indtil den samlede varighed af opgaven er nået. Efter den periode kan arbejderne give mere realistisk feedback på, om exoskelettet virkelig hjælper dem under deres daglige opgaver.
En medarbejder, der frivilligt prøver et exoskelet, kan opleve mindre træthed i løbet af dagen og mere energi i fritiden. Når kolleger ser de positive resultater, vil flere naturligt få lyst til at deltage. Erfaringer viser, at denne frivillige tilgang øger accepten og sikrer en vellykket implementering.
ScanExo har i samarbejde med WearHealth, udarbejdet et analyseredskab, der med målinger via sensorer samt videooptagelser af jobsituationen, giver en rapport med de faktiske data på, hvordan exoskelettet påvirker kroppen.
Sammenlign før og efter
Efter 1-3 måneder med brug af exoskeletterne, kan du få lavet en rapport ud fra målinger med bevægelsessensorer og pulsmåler eller med EMG-målinger, der dokumenterer, de effekter exoskelettet har på kroppen.
Rapporten giver et godt grundlag til beslutningen, om implementeringen skal rulles ud i stor skala, eller kun til dem, der virkelig har et behov.
Fase 3: Implementering
Når exoskeletter er blevet en del af arbejdspladsen, begynder den tredje og afgørende fase: Evalueringen af deres effekt. Målet med denne fase er at undersøge, om sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen er blevet forbedret med brugen af exoskeletter.
Dette gøres ved at evaluere en række nøgleindikatorer (KPI’er), såsom medarbejdernes trivsel, medarbejdertilfredshed, klager, antallet af arbejdsskader og eventuelle ændringer i sygefraværet. En opgørelse over både bløde og hårde data, som medarbejdertilfredshed og produktivitet, giver et helhedsbillede af implementeringens succes.
Et andet vigtigt aspekt er at beregne investeringsafkastet (ROI). Udover den oprindelige pris for exoskeletterne skal interne og eksterne omkostninger medregnes. For eksempel kan færre sygedage og forbedret medarbejderfastholdelse være med til at reducere de samlede udgifter for virksomheden.
For at sikre en problemfri implementering bør der udarbejdes politikker for opbevaring, vedligeholdelse og reparation af exoskeletterne. Supervisorer og medarbejdere bør desuden modtage grundig træning i brugen af exoskeletter for at sikre optimal udnyttelse og for at forebygge misforståelser.
Pre-screen – Test af exoskeletter
Når de positioner, der skal afhjælpes, er identificeret, kan en grundig undersøgelse begynde. Ved hjælp af spørgeskemaer og videooptagelser kortlægges arbejdsgange og potentielle risikoområder. Resultatet bliver en videoanalyse og en detaljeret rapport, der identificerer risikomomenterne og giver klare anbefalinger.
Rapporten kan bruges som et beslutningsværktøj, der viser, om arbejdspladsen kan forbedres gennem justeringer, automatisering eller implementering af exoskeletter.
Har virksomheden ressourcer og ekspertise til at udføre pre-screening selv, er dette en mulighed. Alternativt kan I få hjælp fra en arbejdsmiljøkonsulent eller eksperterne hos ScanExo. Uanset tilgangen sikrer en grundig pre-screening, at beslutninger om ergonomiske forbedringer baseres på solid data.
AI analyse af arbejdsgang
Har du brug for en vurdering af en arbejdsopgaves påvirkning af kroppen?
Ergosanté introducerer LEA (Ergonomic Analysis Software), en applikation til analyse af kropsholdning, der er udviklet til professionelle ergonomi- og sundhedsforebyggende fagfolk. Den benytter RULA skalaen til vurderingen.
Og det er enkelt:
Optag en kort video med mobilen på højkant, upload til LEA og få resultatet hurtigt.
Når analysen er færdig efter få minutter, får du en video, der tydeligt viser eventuelle udfordringer.
Samtidig er der en fuld rapport med skala for hver enkelt muskel.
Hvad er LEA
LEA er et AI-drevet gratis postural analyseværktøj til automatisk at bestemme, hvilke rutinemæssige bevægelser der potentielt er skadelige, når du løfter, bøjer og bærer tunge byrder, og kan hjælpe dig med at udvikle en plan for at forhindre skader på arbejdspladsen.
Ergonomiske arbejdspladser kan forbedre operatørens samlede ydeevne + reducere risikoen for muskel- og skeletbesvær og efterfølgende fraværsperioder. Derfor fokuserer produktionsergonomi på at forbedre forholdene for at minimere stress og træthed blandt medarbejderne og forhindre sundhedsproblemer.
L.E.A. er gratis at bruge og kan hentes til mobil og tablet her:
- Apple Store:https://lnkd.in/e7KjvN8C
- Google Play:https://lnkd.in/eh9dpQWi
Planteskolens rejse mod et bedre arbejdsmiljø
Hos en travl planteskole stod medarbejderne dagligt over for krævende fysiske opgaver, der belastede kroppen.
Planteskolen besluttede at teste exoskeletter som en mulig løsning. Over en periode på 5 måneder blev exoskeletter integreret i arbejdsrutinerne for at vurdere deres effekt.
For at sikre, at beslutningen var baseret på konkrete data, udarbejdede vi i samarbejde med planteskolen en rapport.
Målet var at finde ud af, hvilken indvirkning det aktuelle exoskelet havde på brugeren.
Hent et eksempel på en rapport her
To arbejdsopgaver blev særligt undersøgt:
- Opgravning af hækplanter: 4 timer om formiddagen.
- Fjernelse af ukrudt: 4 timer om eftermiddagen.
Målingerne blev foretaget over to dage – dag 1 uden exoskelet og dag 2 med exoskelet.
Rapporten af de 2 udførte arbejdsopgaver afslørede betydelige forbedringer, når medarbejderne brugte exoskeletter:
- Reduceret risiko for rygskader: Risikoen for rygskader blev reduceret med 13 %.
- Forbedret kropsholdning: Medarbejdernes kropsholdning blev forbedret med 93 % ved bøjet ryg, og med 42 % ved løft.
- Mindsket fysisk belastning: Den gennemsnitlige arbejdsbyrde faldt med 17 %, mens restitutionstiden blev forbedret med 14 %.
Punkt 2 viser, at brugeren udfører arbejdsopgaverne på en mere ergonomisk korrekt måde med exoskelettet på. Det vil sige mere korrekte løft, bedre kropsholdning m.m.
Konklusion
Konklusionen på testen viste, at:
- Exoskelettet sænker risikoen for skade med +13 %
- Exoskelettet giver en bedre ergonomisk udførsel af arbejdet
- Exoskelettet reducerer gennemsnitlig arbejdsbyrden med 17 %
Vil du høre mere?
Har du spørgsmål, eller vil du have mere viden om, hvordan exoskeletter kan hjælpe med at reducere belastningen for dine medarbejdere, er du velkommen til at ringe på 81 400 444 eller sende en mail til mail@scanexo.com. Du kan også kontakte os via nedenstående formular.