Hvordan får vi fremtidens faglærte til at passe bedre på kroppen gennem et langt arbejdsliv?
Hos AMU-Fyn begynder en del af svaret allerede i undervisningen.
Her har man taget exoskeletter med ind i undervisningen om fysisk arbejdsmiljø, så blandt andre struktørelever og serviceassistenter kan opleve teknologien på egen krop og få kendskab til endnu et teknisk hjælpemiddel.
For Heidi Kiierich Udsen, der er faglærer og ergoterapeut på AMU-Fyn, handler det ikke om, at alle elever fremover skal bruge et exoskelet.
Det handler om, at de skal vide, at muligheden findes.
Eleverne møder udfordringerne ude i virkeligheden
Baggrunden for at tage exoskeletterne ind i undervisningen er meget konkret.
AMU-Fyn oplever elever, der har spørgsmål til arbejdsstillinger, og som møder fysiske udfordringer i de arbejdsopgaver, de udfører ude i virkeligheden.
Derfor giver det mening at lade undervisningen følge med de muligheder, der findes for at håndtere dem.
Heidi forklarer, at målet er at gøre eleverne opmærksomme på teknologien og vise dem, at der findes forskellige muligheder.
Når de kommer tilbage på deres arbejdsplads, har de dermed et bedre grundlag for sammen med deres arbejdsgiver at undersøge, hvad der passer til netop deres arbejdsopgaver.
Når man prøver det selv, bliver arbejdsmiljø konkret
Undervisning i arbejdsmiljø handler blandt andet om arbejdsstillinger, belastning, ergonomi og tekniske hjælpemidler.
Men det bliver noget andet, når eleverne får mulighed for selv at prøve et hjælpemiddel i praksis.
Men det bliver noget andet, når man får lov til selv at prøve et hjælpemiddel i praksis.
På et af holdene på AMU-Fyn fik eleverne mulighed for at afprøve exoskeletterne. Heidi fortæller, at eleverne var meget koncentrerede og syntes, det var spændende.
Interessen stoppede i dette tilfælde heller ikke, da undervisningen sluttede. En af eleverne henvendte sig efterfølgende for at få mere information om mulighederne. Han ville gerne have det med på sin arbejdsplads.
Det er netop noget af værdien ved at lade eleverne møde teknologien i undervisningen.
De får mulighed for selv at mærke, hvad det er og hvad det kan, og dermed forholde sig til det.
Et langt arbejdsliv kræver forebyggelse
AMU-Fyns initiativ rammer samtidig ind i en større udfordring: Hvordan passer vi bedre på kroppen gennem et langt arbejdsliv?
Ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at en 50-årig med høj oplevet fysisk nedslidning i gennemsnit har 5,6 færre år på arbejdsmarkedet end en 50-årig med lav oplevet fysisk nedslidning.
NFA peger blandt andet på høj fysisk anstrengelse i arbejdet som den stærkeste risikofaktor for senere at føle sig fysisk nedslidt.
Og når arbejdspladser vil forbedre de fysiske forhold, nævner forskerne blandt andet bedre organisering af arbejdet, fysisk træning og tekniske hjælpemidler.
Det gør det relevant ikke kun at tale om nedslidning, når medarbejderen allerede har været mange år på arbejdsmarkedet.
Vi skal netop også tale om, hvordan vi giver dem, der er på vej ind i de fysisk krævende jobs bedre forudsætninger for at passe på kroppen.
Fra undervisningslokalet til arbejdspladsen
ScanExo har bidraget til forløbet på AMU-Fyn med rådgivning og faglig viden om exoskeletter.
Men det mest interessante ved samarbejdet er ikke, at der står et exoskelet i et undervisningslokale.
Det er den viden, eleverne tager med sig ud igen.
For når en kommende faglært allerede under sin uddannelse lærer at være opmærksom på fysisk belastning og får kendskab til de hjælpemidler, der findes, kan det være med til at ændre den måde, vi tænker forebyggelse på.
Fra noget vi gør, når kroppen begynder at gøre ondt.
Til noget der er en naturlig del af det at være dygtig til sit fag.
Og hvis andre faglærere overvejer, om de også skal introducere eleverne til exoskeletter, har Heidi en ganske enkel opfordring:
“Se at komme i gang.”
